27-12-2001 - Triumphs italienske forbindelse
Giovanni Michelotti blev født i Torino i 1921 og startede med at arbejde hos bildesignfirmaet Stabilimenti Farina.
De første år hos firmaet drejede sig ikke om bildesign, men mere om arkivarbejde indtil 1937, hvor han som kun 17-årig greb sin chance og designede sin første bil ud fra en Alfa Romero baseret bil til Graf Revelli.
I 1949 startede han eget bildesign firma og var ansvarlig for designet af hundrede af biler, hvilket ikke blev ham tilskrevet fordi bilerne blev fremstillet hos store bildesign firmaer som Vignale, Ghia og Bertone samt nogle direkte fra de store bilproducenter som f.eks. Ferrai.
I 1958 blev Giovanni Michelotti kontaktet af Triumph og arbejdede herefter som firmaets faste bildesigner frem til 1970erne, hvor han tegnede Herald-serien, Spitfire-serien, Vitesse-serien, GT6-serien, TR4, TR4A, TR5, TR250, Toledo, Dolomite-serien, 1300, 2000-serien, 2.5-serien og Stag.
Som en fodnote til Triumphs historie skal her nævnes, at Michelotti ud fra et Triumph TR3 chassis designede Triumph Italia, hvilket blev en meget smuk bil med fast tag og skarpe kanter, som Vignale efterfølgende producerede i et mindre antal. Triumph Italia blev første gang præsenteret på Torinos biludstilling omkring 1958.
Eksempler på berømte biler designet af Michelotti er foruden Triumph bilerne - Maserati 5000, BMW 700 og Alpine A106.
I 1960 producerede han selv sin første bil, nemlig Osca 1600 Coupé og i 1963 havde han til Geneva biludstillingen produceret en coupé baseret på Jaguar D-type.
Da arbejdstilgangen blev større flyttede Michelotti til Orbassano, hvor han på den tid også designede biler for DAF, Fiat og Matra.
Den sidste bil Michelotti designede var Reliant Scimitar SS1. Michelottis arkiver viser en produktion af mere end 1.000 tegninger.
Michelotti dødede i 1980 (samme år som Triumph fabrikken lukkede) og hans søn Edgardo overtog faderens firma.
www.michelotti.com/index.htm