Triumph Spitfire blev introduceret i 1962 og blev i de fgl. 18 år produceret i 5 model serier. Sptifire blev fra start en meget populær åben bil - og er det frem til i dag med mange entusiaster, der har bevaret adskillige af disse små rappe biler. I Danmark er der stadig i dag forholdsvis mange Spitfire biler, hvor de fleste er Mk. 3. I modsætning til de senere års import af TR-biler er praktisk talt alle Spitfire biler her i landet i sin tid importeret som nye.

Spitfire var Triumphs modsvar på andre bilfabrikanters sportsvogne som f.eks. Austin Healey Sprite og MG Midget. Spitfire var i slægtskab med Triumph Herald, men med sit helt eget karrosseri og et modificeret chassis. Michelotti var designeren bag den smukke bil med de flotte linier og han begik igen en stor genistreg i 1970, hvor bilen fik et stort facetlift med bl.a. ændret karosseri. Triumph Spitfire var i alle 5 udgaver monteret med dobbelte SU-karburatorer – dog med undtagelse af US-versionen. Triumph Spitfires bagtøj var opbygget over et tværgående bladfjedresystem og pendul aksler. Triumph Spitfire kunne i øvrigt leveres med elektrisk overdrive for bedre benzin økonomi og komfort samt hard top og frem til først i 1970erne med trådhjul som originalt ekstra udstyr.

Spitfire Four var den første model - populært kaldet Spitfire Mk. I, som blev produceret fra 1962 til 1965 i 45.753 eksemplarer. Bilen var forsynet med en Herald 12/50 motor med en effekt på 63 hk og en tophastighed på 145 km/t. Bilens front var forsynet med et markant kølergitter og en lav monteret forkofanger med 2 store kofangerhorn. Bagenden var forsynet med en 2-delt bagkofanger og små baglygter.

Spitfire Four Mk. II blev introduceret i 1965 og blev produceret frem til 1967. Denne version havde en lidt højere effekt på 67 hk grundet ændret knastaksel. Motoren var på 1.147 ccm. Interiøret havde en lidt bedre finish, men ellers var modellen meget lig forgængeren. Produktionsantallet var 37.409 styk. I 1966 var Triumph Spitfire den mest solgte engelske sportsvogn, hvor der på det tidspunkt var solgt 65.000 eksemplarer og 76.5% af produktionen var gået til eksport.

Spitfire Mk. 3 fulgte således efter i 1967 og blev produceret i 3 år frem til 1970. Motorens volume blev nu 1.296 ccm med en effekt på 75 hk og en forøget tophastighed til 153 km/t. Bilens front fik en markant ændring, hvor kofangeren blev hævet og den markante kølergrill forsvandt. Ekstraudstyr som trådhjul og overdrive samt hardtop blev ekstraudstyr. Hele 65.320 eksemplarer blev produceret. Sidst i 1967 blev Spitfire nr. 100.000 produceret.

Spitfire Mk. IV blev introduceret i 1970 med et moderniseret karrosseri med mere runde linier på motorhjelmen og yderligere hævet forkofanger. Bagpartiet blev derimod mere kantet med aflange baglygter á la Triumph 2000 Mk. II og Stag. Bagkonfangeren blev til én lang kofanger. Faktisk er ingen af karrosseriets pladedele på Mk. IV identiske med forgængerne. Der blev endvidere designet en ny elegant hardtop og bilens interiør blev også mere moderne med bl.a. nyt instrumentbord og sæder med nedfældelige ryglæn. Mk. IV fik endvidere en fuldsynkroniseret gearkasse og ikke mindst blev modellens bagtøj væsentlig forbedret med længere bladfjedre og senere længere bagaksler. I 1973 forsvandt trådhjul som originalt ekstraudstyr, men tilgengæld fik Mk. IV sidst i produktionen frontspoiler. 70.021 Mk. IV modeller blev produceret frem til december 1974.

Spitfire 1500 hed den sidste version og blev således produceret fra 1974 frem til 1980 og var lig Mk. IV i udseendet, men var nu monteret med Triumphs 1.496 ccm motor. Gearkassen var ikke længere Triumphs egen, idet der var hentet komponenter hos Morris. Bilen ydede 71 hk med en tophastighed på 160 km/t. Spitfire 1500 havde få ændringer i interiøret som bl.a. sædebetræk. 95.829 Spitfire 1500 biler er blevet produceret. De Spitfire biler, der blev eksporteret til USA fik allerede fra 1973 monteret en 1.469 ccm motor for at klare de miljømæssige krav.

Triumph Spitfires historie er lang med bl.a. emner som Triumphs deltagelse med bilen i Le Mans i den første del af 1960erne og i mange rally løb i den periode. Bilens store popularitet med høje salgstal, kritik omkring baghjulsophænget, mange Spitfire bilers renovering til høj standard i de seneste år, det store reservedelsmarked og bilens nuværende status som en klassisk sportsvogn.