Triumph

Kort fortalt - Triumph blev grundlagt i 1887 af Siegfried Bettmann. Triumphs produktion startede med cykler, i 1902 påbegyndte motorcykelproduktionen og i 1923 bilproduktionen. Triumph fik hovedsæde i Coventry og producerede omkring 65 bilmodeller frem til 1981. Triumphs bilproduktion var vel og mærke en enestående produktion af både personbiler og sportsvogne. Dette forhold var gældende i praktisk talt alle de år, hvor Triumph mærket bestod.

Allerede i 1931 blev den første 6-cylindrede Triumph produceret. I 1934 kom den 8-cylindrede Dolomite med en tophastighed på 175 km/t. Fra 1945 til 1960 hed mærket Standard-Triumph og biler som Mayflower og 1800 Roadster så dagens lys. I 1953 startede den stolte TR sportvognserie, der løb frem til 1981 med Rovers V8 motor i TR8.

I 1959 blev den velkendte Herald introduceret, der var i produktion til 1971. Herald lagde grundstenen for den meget populære Spitfire, der blev produceret i 18 år i 5 udgaver, og for de 6-cylindrede GT6 og Vitesse. I 1960erne kom den store stærke 6-cylindrede 2000 og 2.5PI. Videre kom Dolomite, Toledo, 1300 og 1500, samt den meget elegante Stag med Triumphs egen V8 motor.

Triumph havde især i 1960erne og 1970erne en stor produktion af flere personbils typer og sportsvogne, der blev produceret samtidigt. Som et eksempel herpå producerede Triumph i samme periode bl.a. TR, Spitfire, GT6, Herald, Vitesse, 1300, 2000 og 2500, hvorfor firmaet havde et stort bilprogram i de dengang store produktionshaller i Canley nær Coventry.

Triumph deltog i Le Mans og div. rallyløb flere gange med Spitfire, Herald, 2.5PI, Dolomite Sprint og TR7. Triumph var blandt de første med serieproducerede biler med bl.a. benzinindsprøjtning, forhjulstræk og skivebremser på forhjulene. USA var Triumphs største eksport marked. Triumph ophørte i 1981 under British Leyland med TR8, Dolomite og Spitfire som de sidste produktioner.

I dag lever mærket videre via de mange Triumph klubber over hele verden. Dansk Triumph Automobilklub er et sådant eksempel.